STARTVÆKST Aarhus tilbyder vejledning til etablerede og kommende iværksættere i Aarhus Kommune

Har du brug for en at snakke med? Vi hjælper dig med at løse de udfordringer, du står overfor. Vores vejledning og sparring er målrettet iværksættere og ideer, der stadig er på tegnebrættet. 

Hvert år gør flere hundrede iværksættere brug af vores vejledningstilbud og deltager i vores arrangementer. Vores fornemmeste opgave er at skabe det bedste grundlag for din iværksætterrejse. Vejledningstilbuddet og arrangementerne er både for iværksættere og personer, der overvejer at starte.

Hos STARTVÆKST Aarhus har vi en bred palette af viden inden for blandt andet:

  • Oprettelse af virksomhed
  • Virksomhedsformer 
  • Forretningsplan
  • Salg og markedsføring
  • Webshops
  • Nye markeder og trends
  • ... og meget mere. 

Udover at tilbyde personlig vejledning afholder vi også en række events, som kan være med til at give dig et indblik i iværksætterlivet og udvikle din ide. Ved nogle af vores events har du også mulighed for at netværke med succesfulde iværksættere, som deler ud af deres erfaringer.

Husk at vores vejledning er gratis og foregår i al fortrolighed. 

Vi ved ikke alt, men vi har et stort netværk og ved, hvem der ellers kan hjælpe dig. Og så skader det aldrig at få nye øjne på din forretningsudvikling eller opstart!

STARTVÆKST Aarhus er finansieret af Aarhus Kommune og Erhvervshus Midtjylland er operatør.